MINE TJENESTER

Hypnoterapi

Hos Synsvinklen arbejder jeg med hypnoterapi, der skaber reel forandring – ikke bare på overfladen, men dér hvor dine mønstre og reaktioner opstår.

Du sidder trygt og behageligt i en stol, mens jeg guider dig ind i en dyb, afslappet tilstand. Her arbejder vi direkte med det, der spænder ben for dig – så forandringen kan mærkes.

I denne tilstand arbejder vi målrettet med det, der udfordrer dig – i dit tempo og med respekt for dine grænser.

Alle behandlinger bliver tilpasset dig, så du får præcis det, du har brug for.
Målet er, at du går herfra med en mærkbar forandring og noget konkret, du kan tage med videre i dit liv.

Hypnoterapi arbejder direkte med årsagen – ikke kun symptomet.
Det betyder, at vi går ind og ændrer det, der skabte problemet.

Det kan blandt andet hjælpe dig med at:

  • Slippe angst, tvangstanker, uro og tankemylder
  • Bryde negative tankemønstre – som "jeg er ikke god nok"
  • Lære at sige fra uden dårlig samvittighed
  • Styrke dit selvværd og din indre ro
  • Bearbejde gamle oplevelser – som stadig påvirker dig i dag
  • Slip stress og følelsen af at være overbelastet
  • Få kontrol over vaner – fx sukkertrang og afhængighed
  • Få bedre søvn og mere ro i kroppen
  • Stå stærkere i dig selv – både privat og i relationer

Kort sagt:
Hypnoterapi hjælper dig med at give slip på det, der holder dig tilbage – og skabe en reel, mærkbar forandring indefra.


Healing

Healing er en blid, men dybtgående behandlingsform, hvor jeg arbejder med kroppens energi og dit indre system. Når vi oplever ubalance – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt – sætter det sig i kroppen. Healing hjælper med at løsne det, der sidder fast, så din krop og dit sind igen kan finde tilbage til en naturlig balance.

Hvordan foregår en healing?

Du ligger behageligt under et tæppe, fuldt påklædt, mens jeg arbejder med energien i og omkring din krop.
Jeg bruger mine hænder – enten let berøring eller lige over kroppen – og arbejder intuitivt med det, der viser sig hos dig.

Mange oplever en dyb ro under behandlingen.
Nogle mærker varme, kulde, let prikken eller en følelse af at give slip.
Andre mærker mest stilheden – og det er lige så rigtigt.

Der er ikke noget, du skal præstere.
Du må bare være.

Healing kan støtte dig, hvis du oplever:

  • Indre uro, stress eller tankemylder
  • Følelsesmæssige blokeringer
  • Spændinger og ubalance i kroppen

Healing er selvkærlighed på et højt plan.

Mit fokus er, at du går herfra med en følelse af ro, klarhed og noget, du kan tage med videre i dit liv.


Clairvoyance

Clairvoyance er evnen til at opfange informationer og stemninger, som ligger uden for det, vi umiddelbart kan se og forklare. For mig handler det ikke om noget mystisk eller fjernt,  men om at tune ind på dig, din energi og det, du står i.

Jeg formidler det, jeg ser, mærker og fornemmer og oversætter det til noget, der giver mening for dig. Det kan være indsigter omkring dine relationer, dit arbejdsliv, dine følelser eller de mønstre, du måske gentager uden at være bevidst om det.

Clairvoyance handler i sin essens om at skabe klarhed. Det er en måde at få øje på det, der måske allerede ligger i dig, men som kan være svært at se, når du står midt i livet. 

Hvordan foregår en session?

Når du kommer til en clairvoyance hos Synsvinklen, sidder du trygt og afslappet. Der er ingen krav til dig, du må gerne komme med spørgsmål, men du behøver det ikke.

Jeg starter med at tune ind på dig og det, der fylder i dit liv lige nu. Undervejs deler jeg de billeder, ord og fornemmelser, der kommer til mig. Samtidig har vi en dialog, så det hele bliver konkret og brugbart for dig.

Alt bliver tilpasset dig og dine behov – det er vigtigt for mig, at du går herfra med noget, du kan bruge i dit liv.

En clairvoyance kan give dig:

  • Klarhed i en situation, hvor du føler dig i tvivl
  • Forståelse for dine mønstre og reaktioner
  • Bekræftelse af det, du allerede mærker inderst inde
  • Retning, når du står over for valg eller forandringer
  • Ro og en følelse af at blive set og forstået

Ofte oplever mine klienter, at de får sat ord på noget, de længe har gået med – og at det i sig selv skaber en lettelse.


Afdødekontakt i hypnose

Afdødekontakt i hypnose er en nænsom og dybdegående oplevelse, hvor du får mulighed for at komme i kontakt med den, du savner.

Du sidder trygt og behageligt i en stol, mens jeg guider dig ind i en dyb, afslappet og afspændt tilstand. I denne trygge tilstand guides du ind i en indre oplevelse, hvor du kan møde den afdøde og føre den samtale, der måske aldrig blev afsluttet. Mange oplever dette som en smuk, rørende og forløsende proces, hvor følelser får plads, og relationer kan finde ro.

En afdødekontakt i hypnose kan også anvendes terapeutisk. Hvis du bærer på uforløste følelser, både gode og dårlige, eller oplevelser knyttet til en person, der har haft stor betydning i dit liv, kan denne form for session hjælpe dig med at skabe forståelse, forløsning og indre healing.

Forløbet tilpasses altid dig og dine behov, og foregår i et nærværende og respektfuldt rum, hvor der er plads til både det, der er svært, og det, der ønsker at blive helet..

Afdødekontakt

En afdødekontakt er hvor jeg som medium, formidler de indtryk, følelser, symboler og budskaber, som jeg oplever at modtage videre til dig.

I en Afdødekontakt åbner jeg op for energien fra den åndelige verden, bruger mine sanser og viderebringer det, der kommer igennem. Her kan jeg formidle budskaber fra afdøde, som ønsker at give dig en besked, en hilsen eller skabe en følelse af nærvær og genkendelse.

Hos Synsvinklen arbejder jeg i respektfuld forbindelse med den åndelige verden. Afdødekontakt handler om at skabe en bro mellem dig og dine kære, som ikke længere er her fysisk, men som stadig lever videre på et andet plan – altid med respekt for både dig og den afdøde.

Hvordan foregår det?

Under en session sidder du trygt og afslappet, mens jeg arbejder i kontakt med den åndelige verden. Jeg beskriver det jeg føler, ser, høre, lugter, smager og mærker så præcis som muligt.

Du vil ofte opleve en genkendelse, som bekræfter, hvem kontakten er fra. Der er plads til stilhed, følelser og det, der opstår undervejs.

Afdødekontakt kan give dig:

  • En følelse af ro og forløsning
  • Afklaring omkring relationer
  • Bekræftelse på, at dine kære stadig er med dig
  • Trøst i sorg og savn
  • En dybere forståelse af din egen proces

For mange bliver det en smuk oplevelse af, at kærligheden ikke forsvinder – den ændrer blot form.


Akupunktur med myggestik

Akupunktur mod myggestik, er en hurtig og effektiv behandling til dig, der reagerer med kløe, hævelse og irritation.

Efter en kort behandling med meget fine nåle, oplever de fleste at de slet ikke får gener af myggestik bagefter.

Hvordan foregår det?

Du sidder behageligt i en stol, mens jeg arbejder med få, udvalgte punkter på kroppen.

Behandlingen er rolig, skånsom og tager kun 5 minutter.

Hvor længe virker det?

Effekten kan vare længe, ofte op til et år, og én behandling er som regel nok.

Hos Synsvinklen handler det om at give kroppen ro, så den ikke længere overreagerer på myggestik.